Fodring

Zwartbles er den skønneste race og meget velegnet til små/mindre hobby besætninger, der gerne vil have rolige og imødekommende får, der også samtidig skiller sig ud fra mængden med et særdeles smukt ydre, men racen stiller også nogen krav til pasning og fodring, hvis man vil have størst mulig fornøjelse af sine får og så vidt muligt undgå problemer.

Det er ikke en ‘begynderrace’, men er man slet ikke bekendt med praktisk fårehold overhovedet, så kan man alligevel nå langt, ved at forberede sig og give sig tid til at sætte sig ind de basale ting omkring fodring, sygdomme og læmning – mange af tingene gælder for de fleste fåreracer og er alligevel nødvendig basisviden, for at undgå uheld og skuffende oplevelser i starten.

Der findes en del hjælp at hente på nettet og der afholdes også med mellemrum kurser i fårehold for begyndere, som kan være en stor hjælp til at komme igang. Har man haft med får at gøre før, så er man lidt bedre rustet, men der er alligevel visse krav, som er anderledes, når det gælder en højtydende race som Zwartbles. Det kan være svært at få den viden, hvis man ikke spørger selv og tit er det ‘dyre’ erfaringer, man selv må gøre og det synes vi ikke er rimeligt, hvis et nystartet fårehold med Zwartbles, skal blive en vedvarende succes, og det skal jo helst være sjovt for HELE familien, at have får som hobby.

Derfor vil vi gerne fortælle lidt om specielt fodring, da et moderfår med en høj mælkeydelse også stiller krav til både foderkvalitet og mængde. Mange tror desværre at får er nogen, der slår græsplænen og spiser det overskudsgræs, som hestene ikke gider spise og så kan de få hestens wraphø om vinteren og kvittere med lækkert lammekød til dybfryseren – sådan er det altså ikke helt og slet ikke med Zwartbles! Man kan sammenligne kravene til foderet, med det en højtydende sortbro015get malkeko har, blot i mindre målestok. Udgangspunktet er rigtig godt grovfoder i rigelige mængder og gerne lavet af kløvergræs beregnet til malkekøer. Har man adgang til agerjord med græs af samme kvalitet, så kan man nå rigtig langt og spare en hel del på eventuelt dyrt tilskudsfoder, samt styre helskindet udenom de fordøjelsesproblemer, som kan opstå ved at skulle give store mængder proteinholdigt kraftfoder. Det betaler sig altså, både sundheds -og trivselsmæssigt at sætte sig lidt ind i, hvad fårets vigtigste foder – græs – er for noget.

Hvis man ser de græsmarker Zwartbles færdes på i Holland, så vil man hurtig forstå, at græs ikke bare er græs og at Zwartbles trives bedst med virkelig godt græs og godt grovfoder af høj kvalitet. Det er absolut ikke en nøjsom naturrace. Har man f. eks. mager sandjord og stort set lader sin græsmark passe sig selv, uden regelmæssig gødning og kalk, så har man ikke føde til at holde Zwartbles, uden at skulle fodre med både stråfoder/kraftfoder ved siden af.

Vi har her på stedet alligevel vores får gående på naturlig græsning, men prøver således løbende at forbedre både afgræsningen og det grovfoder vi laver til vinterfodringen, samt eksperimentere med forskellige fremgangsmåder, for at forbedre græsningen. Vi har hovedsagelig en forholdsvis frugtbar og fugtig lerjord, så vi døjer heller ikke så meget med tørke om sommeren. Zwartbles er meget selektive i deres måde at græsse på og fravælger mange forskellige slags naturlige græsser og hvis der f. eks. ikke pudses efter jævnligt, så skal man ikke forvente, at de ‘tager alt det grove’, helt uden hjælp. Til gengæld kan vi se, at vore ugødede marker, efter et par år med vekslende afgræsning/afpudsning langsomt skifter karakter og bliver pænere og pænere at se på.

Så længe de blot går på græs som vedligeholdelsesfoder – altså ikke skal have/har lam, så trives de fint på en naturlig og ‘selvpassende’ græsmark, men så snart de skal ilæmmes/have lam og senere malke til lammene i rigelig mængde, så skal de have mere at æde og der skal være nok af det. Lammene tærer kraftigt på mødrene i den tid de får mælk og moderfårene skal tages fra lammene et par måneder før vædderen skal sættes til og her skal de have godt græs og om nødvendigt ekstra kraftfoder, for at komme op i huld, så de er forberedt til ilæmning og efterfølgende drægtighed. 100Allerede i august/september skal man forberede næste års lam med fodring(god græsning og eventuelt kraftfodertilskud og ekstra mineraler, afstemt efter forholdene. Når vædderen sættes til i oktober, så er det ofte nødvendigt at kunne give ekstra grovfoder og måske tilskud af kraftfoder. Man kan udmærket og lettest bruge fårefuldfoder eller fåretilskudsfoder blandet med hel byg, alt efter hvad man bedst og billigst har adgang til. Vi blander selv vores kraftfoder af hel byg og rapsskrå og tilsætter mineraler og foderkridt afstemt efter, hvor fårene befinder sig i forhold til drægtighed.

Det lyder måske som om det er vældig uoverskueligt at fodre Zwartbles, men det drejer sig egentlig blot om at interessere sig lidt for græs og fodermidler og man kan udmærket købe sit grovfoder/wrap hos en landmand med malkekvæg, så får man det græs/ensilage, som fårene har brug for – det gør man bare ikke, hvis man køber hestegrovfoder/wraphø til sine får. Det kan faktisk også være ret spændende at sætte sig ind i både fodring og fremstilling, hvis man har mulighed for at lave det selv…..